Samarbejde med kommunerne
Vi betragter kommunerne som centrale samarbejdspartnere og kommunernes handleplan som rettesnor for vores arbejde, hvor vi sammen med beboerne forholder os til de 6 overordnede emner:
- Udvikling og adfærd
- Familieforhold
- Skoleforhold
- Sundhedsforhold
- Fritid og venskaber
- Andre relevante forhold
Sammen med beboeren udarbejder vi ud fra handleplanens mål en konkret behandlingsplan, hvor vi aftaler, hvordan vi skal arbejde med målene, og hvordan vi kan se, at beboeren har nået målet.
Vores tilgang fokuserer på anerkendelse af de positive fremskridt og er inspireret af Signs of Safety, som mange sagsbehandlere kender til.
Inden de lovpligtige opfølgnings-/statusmøder udarbejdes en statusrapport, hvor udviklingen siden sidst beskrives på en let og overskuelig måde.